Vigtigt at vide før og efter voksbehandling:
For at få en effektiv og så smertefri voksbehandling som muligt er det vigtigt at vælge den rette dag. Under menstruation kan kroppen være mere følsom, da blodgennemstrømningen øges, og huden ofte er mere sårbar. Det er derfor en fordel at vente til efter din cyklus, så du kan møde op til behandlingen med ro i sindet.
Flere dage inden din tid bør du sikre dig, at huden på det område, der skal vokses (bikinilinje, armhuler, ben m.m.), ikke er skadet, forbrændt eller irriteret. Hvis huden ikke er i god stand, anbefales det at udskyde behandlingen.
En mild bodyscrub én til to gange om ugen er en vigtig del af forberedelsen. Scrubben fjerner døde hudceller og urenheder, så voksen kan få bedre fat. Vælg en scrub, der passer til din hudtype, og massér den ind i huden med blide, cirkulære bevægelser — altid i opadgående retning. Du kan altid købe en god scrub.
Begynd at fugte huden dagligt mindst en uge før din behandling. Velplejet hud giver det bedste resultat og en mere behagelig oplevelse. Undgå dog tunge eller meget oliebaserede cremer samme dag som behandlingen, da de kan forhindre voksen i at hæfte optimalt.
Efter din behandling:
Fugt, fugt og mere fugt! De områder, der er blevet vokset, har brug for ekstra pleje de følgende dage, da huden kan være mere tør. Brug en let, fugtgivende creme eller olie — din behandler kan vejlede dig i det bedste produkt.
Efter voksbehandling anbefales det kraftigt at undgå sol i mindst 24 timer. Huden er mere følsom, og risikoen for pigmentering og irritation øges.
Undgå varme bade, sauna, dampbad og jacuzzi de første 24 timer. Varme kan irritere huden og skabe rødme.
Det kan være fristende at bruge produkter, der desinficerer, men alt med alkohol bør undgås i minimum 24 timer efter voksbehandlingen for at forhindre irritation.
For at forebygge indgroede hår anbefales en mild scrub en til to gange om ugen samt regelmæssig fugtpleje. Hvis du oplever små knopper eller indgroede hår, kan et særligt plejeprodukt hjælpe med at opløse og frigøre hårene.
For at holde huden glat og hårene fine anbefales voksbehandling cirka hver tredje eller fjerde uge. Jo oftere du vokser, desto færre og blødere bliver hårene med tiden — og behandlingen føles mindre intens.
I klinikken tilbyder vi kursus i voks. Du vil arbejde med det prisvindende og patenterede brand Perron Rigot. Du vil lære at konsultere, forberede, udføre behandlinger, efterpleje mm og du vil øve store som små områder.
klik her for at få mere info: Læs mere